Stiltz

Hos Stephen Waller

Steve Waller (64) fra Rotherham er et godt eksempel på en person, som efter et slagtilfælde kan leve trygt i eget hjem, efter at han har fået installeret en Stiltz Trio+ elevatorlift med offentligt tilskud.

Steve har boet i Brampton, nord for Rotherham i det centrale England, i mere end 25 år efter at have arbejdet i sværindustrien og med velgørenhed. På grund af hans tiltagende dårlige syn opgav Steve sit arbejdsliv for at koncentrere sig om livet med familien og hjemmet.

Selv om han var fysisk i god form, blev han i begyndelsen af 2019 ramt af et slagtilfælde og lammelse, mens han sad i bussen til Rotherdam. Efter atten måneder havde Steve gjort bemærkelsesværdige fremskridt, men han døjede stadig med begrænset mobilitet og balanceproblemer. Det blev ikke bedre af, at han var svagtseende. Det betød en ekstra sikkerhedsrisiko, når han benyttede trappen. Efter flere fald og skader gjorde Steve tilbage i januar 2020 op med sig selv, at han var nødt til at finde en løsning.

SCROLL

Forflytning eller ny indretning?

Før Steve begyndte at overveje, hvordan han kunne klare trappen sikkert, tænkte han på at købe et andet hus. Et etplans hus ville løse hans problemer, man han kunne se, at det ville blive for dyrt, og der var heller ikke noget passende til salg i nærheden.

Efter mange gode år i Brampton havde han ikke lyst til at flytte til et nyt, ukendt område. Så han besluttede, at det ikke ville være en løsning at flytte, men var stadig helt uvidende om muligheden for at få en elevatorlift i hjemmet. Derfor begyndte han i stedet at søge information om trappelifte på nettet.

Han forespurgte også hos kommunen om muligheden for at få tilskud til sit projekt. Kommunen tilbød ham hjælp fra en ergoterapeut til at klarlægge hans behov.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udfordringer med trappen

Steve havde, mens han stadig var på rekreation, fået lavet nogle mindre ændringer i hjemmet, som fx et dobbelt gelænder på trappen, men de viste sig at være utilstrækkelige, da hans mobilitet og syn blev en større og større udfordring.

Når han sammenlignede en privat elevatorlift med en trappelift, var Steve begejstret: Stiltz’ lifte til privathjem gjorde et langt bedre indtryk – både praktisk og visuelt.

Steve drøftede denne mulighed med ergoterapeuten, som dog mente at det var tvivlsomt, om han kunne opnå tilskud til en elevator, hvorimod en trappelift nok ville blive godkendt. Men det syntes Steve var en dårlig idé, både i forhold til hans trappe og til hans egen situation og forfatning.

I februar 2020 havde Steve besøg af en Stiltz rådgiver for at få en første vurdering af behov og muligheder.

”Fordelen ved elevatoren er, at jeg kan bo alene uden af være bekymret for uheld og skader.”
- Steve Waller

Endelig vurdering af installationen

Da tilskud og egenbetaling fra Steve var helt på plads, sendte Stiltz en teknisk vurderingsmand ud i maj måned for udarbejdelse af en endelig rapport. Placeringen af elevatorliften blev bekræftet sammen med anbefalinger, som nøje beskrev det arbejde, der var nødvendigt som fx åbningen i loftet. Installationen krævede ikke mange forberedelser, kun et bjælkelag og et centralvarmerør måtte flyttes.

“Jeg var virkelig imponeret over hele Stiltz-teamet, de var professionelle og høflige.”
- Steve Waller

Som det gælder for alle Stiltz produkter, var det heller ikke nødvendigt at udføre komplekse elinstallationer. Den skulle blot tilsluttes en ny 240V stikkontakt på væggen. Steve bad Stiltz tage vare på hele processen – fra byggegodkendelse, forberedende installationsarbejde, til installation og idriftsættelse af elevatoren. Projektet blev gennemført på fire dage, uden nogen form for besvær.

Steve siger

"Jeg er overbevist om, at en elevatorlift er en langt bedre løsning for mennesker der har overlevet et slagtilfælde end en trappelift. Jeg behøver bare at tænke på de mest enkle ting i dagligdagen, som fx at tage vasketøjet op og ned ad trappen. Min Stiltz elevator har virkelig gjort en forskel. "

Fremtidssikret uafhængighed

Uafhængighed i hjemmet er vitalt for alle, og selvfølgelig også for Steve.

Fordelen ved den private elevatorlift er, at han kan bo alene uden af skulle bekymre sig om hjemmepleje eller risiko for at komme til skade: ”Jeg har ikke lyst til at være en jævnlig gæst skadestuen, det er helt sikkert,” udbryder Steve.

Det ergonomiske design af den prisvindende Stiltz elevator er i høj kurs både blandt professionelle sundhedspersoner og slutbrugere. Den enkle og intuitive styring er en ekstra gevinst for Steve på grund af hans nedsatte syn og mobilitet. Han foretrækker at sætte sig på sin stol og bruge fjernbetjeningen. Steve kan åbne døren helt problemløst, og det usynlige lysgardin over døren sikrer, at elevatoren stopper, hvis den støder på en forhindring. Den elektrisk styrede kørsel er fuldstændig jævn, hvilket er vigtigt for Steve og hans balance, og mekanismerne kører stort set lydløst. I det hele taget var processen omkring erhvervelsen af elevatoren med offentligt tilskud en positiv oplevelse for Steve. Han skulle have det offentlige tilskud på plads, men han fik uvurderlig hjælp fra Stiltz.

“Mange hverdagsopgaver var virkelig problematiske, før jeg fik min elevatorlift. Nu bruger jeg næsten aldrig trappen og min angst for at falde er helt forsvundet.”
- Steve Waller

Flere

Cases

Lifting

People

Stiltz

Stiltz elevatorlifte til dit hjem kan placeres steder, hvor der ikke ville være plads til andre typer af elevatorlifte - endda indeni et skab! Serien fås både med og uden plads til en kørestol og kan installeres på bare én dag.

lifting people
Følg os